|
Cecina
De første bosættelser i området kan føres tilbage til jernalderen, der findes mange arkæologiske levn, som vidner om en stor aktivitet i den periode.
Kyststrækningen i Cecina dalen blev et knudepunkt i etruskernes storhedsperiode (7 – 5 århundrede f. Kr.), da disse organiserede folkeslag slog sig ned her og udførte samhandel med bl.a. Cypern, Egypten og Grækenland. Som vidnesbyrd om dette findes de mange gravpladser omkring Cecina, Casale Marittimo, Montescudaio og Bibbona.
Af stor interesse er også Villaen La Cinquantina fra 1700-tallet, som i dag er sæde for Museo Etrusco Romana. I 1960’erne begyndte turismen at komme til området, og der blev bygget adskillige moderne hoteller og restauranter, campingpladser, samt badeanstalter som var med til at styrke den lokale økonomi.
Langs Etrusker Kysten findes den berømte statsejede pinjeskov, som blev plantet af Granduca Leopoldo di Toscana, for at skåne de omkringliggende agerbrug imod saltlagringer fra havet. Den strækker sig over 15 km, og er det ideelle sted for en skyggefuld picnic. |